Adventslys fra ÅBENLYS

Lys af sojavoks og bæredygtigt stearin

kr. 199,00

Nu’ det jul igen, og nu’ det jul igen – og det skal da fejres! For at hjælpe dig med at holde styr på dagene, kan du købe kalenderlyset, MEN hvis du også skal have styr på de dejlige søndage, så er adventslyset fra ÅBENLYS the way to go. I stedet for at have gang i flere lys på én gang, som december skrider frem, kan du skåne dit indeklima og nøjes med at fyre op for et enkelt, stort, fantastisk adventslys hver søndag. Lyset giver ligeså meget hygge og skåner både dig selv og miljøet. ÅBENLYS’ adventslys består af et mix af bæredygtigt stearin og sojavoks, da sojavoksen i sig selv er et for blødt materiale til at kunne skabe et højt og solidt bloklys. Sodtallet for lyset er dog stadigvæk nede på 0,1, hvilket er mindre end det europæiske standardkrav, der er på 1,0, så det er alligevel bedre for dit indeklima i juletiden, hvis du køber mixet fremfor et almindeligt stearinlys. Lyset er håndstøbt i Europa og er produceret med den største hensyntagen til naturen.

  • Størrelse: 15 cm i højden og 7 cm i diameter
  • Brændetid: 80 timer
  • Materialer: Består af et mix mellem plantebaseret sojavoks og bæredygtigt stearin og har en ecotex-certificeret, ren bomuldsvæge
  • Bæredygtighed: Produktionen går IKKE ud over regnskovene, og restproduktet går til dyrefoder
  • Indeklima: Lyset indeholder ingen tilsætningsstoffer (fx kemi og parfume), men da det er en kombination af sojavoks og bæredygtigt stearin, har det et sodtal på 0,1, hvilket er lidt højere end rene sojavokslys, men stadigvæk markant lavere end almindelige stearinlys og udskiller altså færre skadelige partikler
  • Lyspleje: Dit bloklys brænder pænest, hvis det står tændt i 3-4 timer første gang, det bruges, så det kan smelte helt ud til kanten. Klem lysets kanter en gang i mellem, så der ikke brændes en ”tunnel”, undgå at placere det i træk og hold vægen på ca. 5 mm. så lyset kan brænde jævnt

Du kan læse mere om ÅBENLYS her.

For at få mere at vide om, hvordan du plejer dit lys bedst og sikrer det bedste indeklima under ansvarlige forhold, kan du læse vores vejledning her.